Læs også om overførsel til andet afstemningssted og stemme i eget hjem.
Brevstemmer
Vælgere, der er forhindret i at møde personligt frem for at stemme på valgdagen, kan afgive stemme pr. brev på Rådhuset i Grenaa og på bibliotekerne i Auning og Ørsted.
Læs mere om afstemningssteder
Overførsel til et andet afstemningssted
I visse tilfælde kan du søge om et andet afstemningssted.
Hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap der gør, at du ikke er stand til at stemme på det afstemningssted du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.
Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til Borgerservice på telefon 89 59 10 00 eller du kan hente skemaet her.
Ansøgningsskema skal indleveres til Borgerservice, Torvet 3, 8500 Grenaa tidligst tirsdag den 21. oktober 2025 og senest mandag den 10. november 2025 kl. 12.00.
Stem pr. brev i borgerservice
Vælgere, der er forhindret i at møde personligt frem for at stemme på valgdagen, kan afgive stemme pr. brev på Rådhuset i Grenaa og på bibliotekerne i Auning og Ørsted.
Der vil kunne afgives stemme pr. brev fra tirsdag den 7. oktober 2025 og til med fredag den 14. november 2025 på rådhuset i Grenaa og bibliotekerne i Ørsted og Auning på følgende tidspunkter:
Grenaa Rådhus
Mandage - onsdage kl. 10.00 til 15.00
Torsdage kl. 10.00 til 17.00
Fredage kl. 10.00 til 12.00
Biblioteket i Ørsted
Mandage kl. 10.00 til 15.00
Biblioteket i Auning
Onsdage kl. 10.00 til 15.00
Herudover holder alle 3 steder åbent på lørdagene den 1. november 2025 og den 8. november 2025 kl. 10.00 – 12.00.
Alle 3 steder holder ligeledes åbent fra kl. 9.00 - 16.00 den 14. november 2025 (sidste dag der kan afgives brevstemme).
Legitimation skal forevises (sundhedskort, kørekort, pas e.l.).
Ved brevstemmeafgivningen i borgerservice stilles der filtpen, lup og LED-lampe til rådighed, og på Grenaa Rådhus tillige et hæve-/sænkebord og CCTV.
Stemme i eget hjem
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed, ikke kan møde op på afstemningsstedet, kan stemme pr. brev i deres eget hjem.
Ønsker du at brevstemme i eget hjem, skal du søge om det.
Skema til ansøgning om at brevstemme i hjemmet (pdf)
Blanketten kan også blive tilsendt af Borgerservice ved at ringe til telefon 89 59 10 42. Blanketten kan desuden hentes i Borgerservice, og så skal du bestille tid via telefon 89 59 10 00 eller hjemmesiden.
Blanketten vil også kunne fås hos en medarbejder i den kommunale hjemmepleje og på plejecentrene.
Blanketten skal indleveres til kommunen tidligst tirsdag 21. oktober 2025 og senest torsdag den 6. november 2025.
På Rådhuset i Grenaa vil der være ekstraordinært åbent indtil kl. 18.00 den 6. november 2025.
Umiddelbart efter den 6. november 2025 får du nærmere besked om, hvornår du får besøg af stemmemodtagerne.
